2013 byder på et helt nyt kapitel i mit liv. Næsten en ny begyndelse.
Jeg har fra den 1/1-2013, altså i dag, fået tilkendt førtidspension på grund af fysiske og psykiske problemer.
Jeg har i de sidste 8 år været på kontanthjælp, stået til rådighed for kommunen, været i adskillige arbejdsprøvninger, til adskillige møder på kommunen, været på mange forskellige aktiverings kurser.
Og til sidst havde vi så prøvet ALT, så den sidste mulighed var en førtidspension.
 |
Billedet er lånt her | |
For mig betyder førtidspensionen rigtig mange forskellige ting.
Men det mest beskrivende ord er frihed.
Frihed til selv at bestemme hvad mit liv skal indeholde.
Frihed til at rejse hvorhen jeg vil.
Økonomisk frihed.
Og ikke mindst frihed til at prøve at lære at være mig.
Men hvem er jeg så???
Det bliver min første og nok største udfordring. Det er svært at forstå at jeg lige pludselige har skiftet "titel og kasse" fra kontanthjælpsmodtager til førtidspensionist.
Nu skal jeg ud og præsentere verden for min nye titel og tackle dens reaktioner. Det er jeg meget spændt på.
Jeg har også været meget i tvivl om, om jeg skulle fortælle om det her på bloggen. Men jeg er jo nødt til at starte et sted. Og igennem computeren bider folk ikke så meget som hvis man står ansig-til-ansigt med dem :)
For mig er det en stor lettelse at jeg har fået førtidspension, der er taget et meget stort pres af mine skuldre.
Nu er det kun mig selv der stiller krav og har forventninger.
Så forstå mig ret, jeg er glad for at have fået førtidspensionen, men der følger også en masse rigtig svære ting med lige nu.
Lige nu følger der en masse uro, usikkerhed, utryghed, tomhed, tristhed med førtidspensionen.
Alle de følelser gør det lige nu rigtig svært at være glad for resultatet. Men jeg har hørt fra nogle kloge mennesker at det er en periode jeg skal igennem. Så jeg må jo bide tænderne sammen og holde ud.
Men jeg må indrømme at jeg glæder mig til at jeg kan føle glæden.