lørdag den 31. maj 2014

Hæklet ugle blev færdig, med hjælp..

I mit sidste indlæg fortalte jeg at jeg virkelig var kørt både surt og fast i mine kreative projekter. 
At jeg bare ikke havde lyst til at lave det og at jeg bare synes det var træls.

Det læste Anja med bloggen Zoomsnoren og hun gav mig en lille udfordring. 
Jeg skulle til søndag (i morgen) have gjort et af mine 3 kreative hængepartier færdige. Og hun skulle sy ærmer i en cardigan der havde ligget og ventet på det længe.

Så her er uglen, som jeg fik færdig :)

 Opskriften har jeg fundet på denne blog.

Det er så dejligt at jeg har fået den færdig. En stor lettelse.
Så jeg er rigtig glad for at Anja gav mig udfordringen.
Det er dejligt at opleve hvordan man egentlig kan hjælpe hinanden igennem blogland.
Så tusind tak for hjælpen, Anja :)

onsdag den 28. maj 2014

Du kender det måske..


At det kreative hænger en langt ud af halsen.
Sådan har jeg det lige nu. Der er bare hverken lyst eller motivation til at lave noget som helst.
Jeg har et projekt liggende som bare mangler halvdelen af monteringen, et som mangler hele monteringen og et som er hæklet halvt færdig.
Billede lånt her.

Ja, så hvorfor kommer jeg ikke bare i gang. Det lyder så simpelt, det er det bare ikke. Det føles faktisk næsten umuligt lige nu.
Jeg tror godt jeg kender årsagen, jeg skal på marked om 1½ måned og begynder efterhånden at føle mig lidt presset, for der skulle jo gerne være nogle ting som folk kan købe når jeg skal stå der, i ikke mindre en to dage.
Så det er bare et mega dårligt tidspunkt at få det sådan her :(

Jeg håber det lige kan hjælpe at få lidt luft her og måske, er der nogle af jer der har nogle fif til hvordan motivationen kommer tilbage og også gerne bliver der.



mandag den 26. maj 2014

Hæklede hunde rangler..

På det seneste har jeg bl.a hæklet disse søde hunde rangler.
Jeg synes de er søde, med deres lidt frække udtryk :)

Opskriften er fra hjertegarns tilbehør nr. 57.

Tidligere har jeg brugt almindelige metal bjælder når jeg lavede rangler, men jeg blev aldrig helt tilfreds. Lyden af bjælden blev så svag, fordi den jo bliver pakket ind i fyldevattet.
Så så jeg ved et tilfælde bjældebolde, og blev enig med mig selv om at dem måtte jeg prøve.
Det har givet et meget bedre resultat end med almindelige bjælder. Så selvom de bestemt ikke er helt billige, så synes jeg det var pengene værd.



søndag den 18. maj 2014

Jeg skal være moster :) :)

Overskriften taler jo for sig selv :)
Jeg skal være moster til november og jeg glæder mig rigtig meget. 

billede lånt her

Lidt info som kan gøre dette indlæg lidt nemmere at forstå, det får i lige først:
Det er min veninde A, som venter barn. 
Min mor er blevet gift med A's far, så mig og A er derfor pap søstre.
Men fordi vi var veninder inden vores forældre fandt sammen, ser jeg stadig A som min veninde, men jeg ender jo altså med at blive (pap)-moster for den lille.  

A har valgt at blive selvvalgt enlig mor og har startet en blog det emne, hvis nogen kunne have lyst til at læse mere om hendes forløb og valg.
Netop fordi hun har valgt at blive mor selv er der ikke nogen far i dette forløb. A og jeg står hinanden meget nært, så jeg er med/skal med til alle de ting som fædrene plejer at være med til. 
Så på en måde føles dette barn også lidt som mit, selvom det jo overhovedet ikke er det. 
Fordi dette betyder så meget for mig og fylder så meget i mit liv lige nu, så slipper i nok ikke for flere indlæg om den lille og ting til den :)

Efter vi havde været til nakkefolds scanning var vi ude og købe de første ting til den lille. 
A købte det tøj som den lille skal have med hjem fra sygehuset. 
Og jeg blev nødt til at købe denne her.


En bamse/sutteklud i et.

På tirsdag skal vi af sted til en køns scanning, det glæder jeg mig til. 
Det bliver spændende hvad køn barnet har. Men jeg synes også at scanningerne er en overvældende og vild oplevelse, fordi man jo allerede kan se den bevæge arme og ben. Se at den er levende. En ting er at vide den er det, med det er noget andet at se det.
Jeg synes det er kæmpe stort stort.




fredag den 16. maj 2014

Hæklet morsdags gave af rester

Som alle jo ved var det mors dag i søndags, så min mor skulle også begaves. 
Hun fik disse grydelapper.


Jeg har jo en frygtelig masse garn at hækle af.
Derfor får jeg også en frygtelig masse rester, og selv de mindste kan bruges.
På den grydelap der ligger nederst, er der hæklet med meget små rester, så små at de måske kun lige slog til, til to rækker.

I mit skab bor derfor denne boks, med små bitte rester.
Til sammenligning har jeg lagt en 5'er i.


Sikke mange gode ting man kan finde i denne boks :)
Har i også sådan en lille resteboks?

tirsdag den 13. maj 2014

At trække stikket ud...

På det sidste har jeg haft temmelig meget om ørerne, så jeg havde bare brug for at komme hjemmefra. Derfor bestilte jeg en lille campinghytte til to overnatninger.


Her er den lille hytte. 8 kvm og uden vand og varme. Men med strøm.
Men det var rigtig hyggeligt.
For mig var det en hjælp at det var lidt primitivt, på den måde føltes det som om jeg kom længere væk fra hverdagen. 

Jeg er nok lidt for forvent til at klare det helt primitive liv. Strøm vil jeg nødig undvære og så var jeg meget glad, da jeg opdagede at der var gulvvarme i campingpladsens baderum :)


Primitiv opvask :)


De to dage stod på hygge og afslapning. Og det forbinder jeg også hækletøj :)

Campingpladsen var rigtig hyggelig og jeg tror ikke det er sidste gang jeg besøger stedet og lige præcis denne hytte.

Selvom det kun var to dage jeg var af sted så synes jeg faktisk det har hjulpet. Jeg føler jeg lige fik rum til at trække vejret og ikke blive mindet så meget om hverdagens tanker.
 

 




tirsdag den 6. maj 2014

Aber in love..

Så fik han langt om længe en mage. 
Jeg tror faktisk han var med at være lidt utålmodig til sidst. 
For jeg kunne ikke tage mig sammen til at få hende monteret færdig. 
Men nu slap han for at vente længere :)

 Er de ikke søde?

Jeg synes hun er blevet ret yndig, med hendes strutskørt og lille sløjfe.




lørdag den 3. maj 2014

Ugler på stribe..

Så blev der lige 3 ugle ophæng færdige. Min tanke var at de skulle bruges til at hænge som pynt i en barnevogn, men de kan sikkert også hænge andre steder :)
Tidligere når jeg har lavet disse ugler har jeg brugt små perler som øjne, men denne gang er det små bitte sorte knapper jeg har brugt og det gør dem da bare det lidt sødere, synes jeg.


 Opskriften på uglen kan du finde her.