søndag den 30. september 2012

DIY på babynisse

Jeg blev spurgt af hende her om jeg ville lave en DIY på mine babynisser fra dette indlæg.
Her har jeg forsøgt, jeg er ikke så øvet, så jeg håber i spørger hvis det ikke er til at forstå og siger til hvis der er fejl. 


DIY til babynisse


Det skal du bruge:
Hæklenål 3,5 og 2,5
Rødt garn der passer til nål 3.5
Hvidt garn der passer til nål 2.5
Vatkugler til hoved, med hul igennem.
Lim

Ben/arme ( 2 stk ):
Stå 30 lm op med rødt garn på nål 3.5
Der hækles 2 stgm i 3. m fra nålen (vendemaskerne tæller for den første stgm) og derefter hækles 3 stgm i hver fm.
Luk af.
Nu snoes ben/arm så den bliver som en spiral.

Hue:
Slå 20 lm op med rødt garn på nål 3,5, lm rækken samles med en km. 
Marker med en tråd hvor omg begynder.
Der hækles nu 4 omg fm.
På næste omgang begynder indtagningerne således.
  1. omg: * 4 fm, 2 fm sammen* , *Gentages 3 gange slut med 2 fm. (17 m)
  2. omg: * 3 fm, 2 fm sammen* , Gentages 4 gange slut med 1 fm. ( 13 m)
  3. Omg: * 2 fm, 2 fm sammen* , * Gentages 4 gange slut med 1 fm. ( 9 m)
  4. omg: * 1 fm, 2 fm sammen* , *Gentages 3 gange ( 6 m )
  5. omg: * 2 fm sammen* , Gentages 3 gange (3 m)
Luk af
Der hækles nu en fm kant neders på huen med hvidt garn og nål 3.5.

Krave:
Hækles med hvidt garn og nål 2.5.
Slå 8 lm op, lm rækken samles med en km.
Der skal nu hækles 20 stgm rundt i ringen.
Start med 3 lm (de udgør den første stgm), forsæt med stgm indtil der er 20.
Omgangen samles med en km i første stgm.
Derefter hækles:
*3 lm, 1 fm i 2 lm fra nålen, 1 fm i stgm fra omgangen før * Dette gentages omgangen rundt. Der afsluttes med en km.
Luk af.



Montering:
Alle ender hæftes. Der laves en kvast til huen, som syes eller limes fast.
De to ben bindes sammen med en lang rød tråd ,så de deles i ca 1/3 (arme) og 2/3 (ben).
Kraven sættes på tråden og derefter trækkes tråden igennem hovedet og der bindes en stram knude. 
Hvis knuden man binder ikke er stor nok til at holde hovedet på plads, kan tråden limes fast på toppen af hovedet.
Så sættes huen på, jeg har limet den fast. Jeg brugte limpistol, men alm. hobbylim kan også sagtens bruges. 


God fornøjelse :)




lørdag den 29. september 2012

Flæsehalstørklæde, igen..

Ok, de er nemme at strikke og også flotte. Men de bliver godt nok kedelige at lave i længden.
Min veninde kom med garn til dette tørklæde og håbede jeg ville strikke det. Og det gør jeg jo gerne når jeg bliver spurgt om jeg vil :)


onsdag den 26. september 2012

Pulsvarmere..

I sommers hæklede jeg et tørklæde/sjal, du kan se det her.
Da jeg var færdig med det projekt, som gik ud på at få brugt noget reste garn, var der stadig garn tilbage.
Så nu fik jeg langt om længe lavet et par matchende pulsvarmere.
Men nu er vejret jo faktisk også til at de kan tages i brug med det samme :)
Opskriften er fra bogen Hæklede gaver af Sidsel Sangild.
Der er faktisk ret  mange sjove ting i bogen og mange af dem er hurtige at lave hvis man lige mangler en lille gave.

tirsdag den 25. september 2012

Et nyt kapitel..

Jeg har i mange år været slem til kun at se det sorte i verden og har derfor også haft mange negative tanker om ALT. Og som resultat af det, ikke haft det så godt.
Efter en hændelse først på sommeren besluttede jeg at jeg ikke ville fortsætte med at have det sådan og med kvalificeret hjælp er jeg ved at lære at kunne se mere positivt på verden og mig selv.
Jeg har altid været ved at kaste op når folk har nævnt noget om at være positiv. Og nu siger jeg det så selv. 
For at markere udviklingen i mit liv valgte jeg at få lavet et tatovering. Så vil jeg altid blive mindet om min nye start og kan måske fastholde mig selv i det positive på de sorte dage. 

 Så kan mine sorte tanker flyve væk og jeg kan blomstre op.

Jeg er meget lidt vild med at blive stukket i, så jeg var bange for hvordan det så lige ville gå med at få tatoveringen lavet. Men det kan slet ikke sammenlignes med at blive stukket i.

At få lavet denne tatovering er den bedste beslutning jeg har taget i meget længe.
Jeg er rigtig glad for den.

onsdag den 19. september 2012

Hæklede flade blomster..


Glasbrikker havde jeg nu tænkt de skulle bruges til denne gang.....
De er lavet af en rest garn jeg havde, som jeg var nødt til at få brugt :)

Selve blomsten, hæklet i tyndere garn, kunne også være en flot dekoration på tøj eller tasker.
Det skal bestemt prøves, engang :)

mandag den 17. september 2012

Det gik i (akvarie) fisk...

For noget tid siden fandt jeg denne blog og blev inspireret til selv at prøve at hækle de sjove sten fisk.


 Sidste år fik jeg denne "blomst" i fødselsdagsgave.


Det var ved at være på tide at kaktusserne blev plantet om. Så jeg fik den idé at lave et akvarium til mine fisk.
Da jeg var på sommerferie samlede jeg både sten til fiskene, men også sten og skaller til akvariet.
I dag blev akvariet fyldt med både sten og fisk og står nu og pynter i min vindueskarm.
Jeg er blevet rigtig glad for resultatet


søndag den 16. september 2012

Japanske blomster til sjal..

For nogle indlæg siden, her, viste jeg en masse projekter som manglede at blive gjort helt færdige.
Nu har jeg fået monteret to tørklæder/sjaler af de japanske blomster jeg har hæklet. I dag blev de så spændt ud og er helt færdige nu.

Her er resultatet


Der er stadig omkring 10 japanske blomster i beige/lyserød tilbage. 
Sammen med min veninde er vi ved at se om de kan bruges som pynt på en taske.
I får resultatet at se, hvis det kommer til at virke :)

lørdag den 15. september 2012

En glad grøn krabat :)

Så er det blevet til endnu et hæklet "dyr".


Opskriften er fra "Vi hækler sjove amigurumier" af Mia Bengtsson

mandag den 10. september 2012

Nissetid i september..

Ja, det er tidligt, men inden vi ser os om er det jul.
I lørdags fik jeg, med hjælpe fra min veninde, monteret 22 små baby nisser. 


Jeg er også i fuld gang med produktionen af julegaver, men det vare jo længe inden de kan vises frem her :(

onsdag den 5. september 2012

Hæklede blomster/stjerner til hårpynt

Hos Design by Dalkær blev jeg meget inspireret til at prøve at hækle bitte små ting til at bruge som hårspænder eller øreringe. 
Mit første forsøg blev to sæt hårspænder.
Pynten er hæklet med hæklenål nr. 0,75 og broderitråd.
Jeg skulle godt nok holde tungen lige i munden til at starte med, men blev hurtigt grebet af det. Så de små blomster til øreringe skal bestemt også prøves :)

 
Blomsterne er limet på hårspændet og efterfølgende syet fast.




tirsdag den 4. september 2012

Ufærdige projekter

Efter en måned med pasning af hus og ferie står den nu igen på hverdag.
Selvom jeg ikke har meldt mig så meget her på bloggen har jeg sandelig stadig været kreativ.
Men, men når man er ude af huset er det ikke så nemt at få monteret alt det man laver, jeg synes i hvert fald det er besværligt.
Så nu har jeg en hel stak projekter som skal gøres færdig og jeg må indrømme at de stresser mig lidt. Så jeg må hellere se at komme i gang med dem :)
Her kan i se alle projekterne.


Jeg har været i fuld gang med at hækle japanske blomster. Og det er blevet til en del.
De blå/grønne skal bruges til et aflangt sjal.
De lyserøde/lilla skal blive til et tørklæde
De beige ved jeg ikke lige hvad jeg skal med. Der er kun 10, så det er begrænset hvad der er af muligheder.
Har du nogle ideer?
Så er jeg også i gang med at lave hæklede spiral nisser, det vil sige at jeg har hæklet næsten alle ben, kraver og huer til 22 nisser. Heldigvis får jeg hjælp til monteringen af dem i weekenden.
Og til sidst er jeg begyndt på et tørklæde i hvidt mohair. Som bare har stået stille de sidste 3 uger.
Så der er nok at se til :)