lørdag den 16. juni 2012

Dåbskjole..

Nu skal i bare se hvad min veninde har syet.

En dåbskjole.

Nu skal i have hele historien.
For 7-8 år siden forelskede jeg mig i en dåbskjole jeg så i hendes verden. Jeg så den på de sider hvor folk kan vise billeder af deres flotte håndarbejde. Så gik jagten ind på at finde opskriften. Efter noget tid lykkes det at finde den i et gammelt hendes verden blad. 
Jeg havde fast besluttet at den skulle laves.
Så begyndte jeg at købe stof ind, der er brugt 5 forskellige slags.
Men så gik jeg i stå, helt i stå. Så stoffet og opskriften blev lagt til side, men aldrig glemt.

For et års tid siden begynde min veninde at synes det var sjovt at sy og købte sin egen symaskine. 
Hun har altid vidst at jeg meget gerne ville have syet netop denne dåbskjole, så for et par måneder siden kom hun og tilbød at hun gerne ville sy den, hvis jeg ville have det.

Det ville jeg rigtig gerne, men havde dog et klart billede af hvordan den skulle komme til at se ud.
Hun gik i gang med opgaven og måtte et par gange rette noget til fordi jeg ikke var helt tilfreds. 
Godt at man har en veninde der gider finde sig i at noget skal laves efter mit hoved :)

Dåbskjolen blev så færdig og jeg er så glad for at hun ville sy den for mig. 
Jeg kunne ikke være mere tilfreds med resultatet

 Skørtet på kjolen er syet af mange firkanter der er syet sammen. Vel en slags patchwork. 
Det var faktisk skørtet der gjorde at det lige var den dåbskjole det skulle være.


 Der er lavet nogle firkanter som er større end de andre, det er meningen at der skal skrives navne i dem, når der er blevet et barn døbt i den.

Den ene slags af stoffet har en lille smugle farve, så jeg havde en forestilling om at når det er en dreng der er døbt i den skal navnet skrives med svagt lyseblå og så svagt lyserød hvis det er en pige.
Men nu må vi se om det bliver sådan når den tid kommer :)


3 kommentarer:

  1. Kan godt forstå du forelskede dig i lige den kjole! Den er meget meget fin

    SvarSlet
  2. Jeg er rigtig glad for at blev tilfreds med den. det var også hårdt arbejde at sy den :-)
    Karin

    SvarSlet
  3. stort arbejde Karin der har haft og hvor er det blevet smukt
    Kan godt forstå det var et must for dig
    god søndag

    SvarSlet

Jeg elsker at få kommentarer fra jer og læser dem ALLE med stor glæde :)
Jeg forsøger at svare på alle kommentarer, men nogle gange kan der måske godt gå lidt tid inden det sker :)