torsdag den 14. januar 2016

Stummelchen.

Jeg er ikke ret god til tysk, så jeg ved ikke hvordan navnet skal udtales, men jeg synes den var så sød, da jeg så den hos Tulle Monsemor





Jeg har ikke tidligere prøvet at lave de der klynger af masker der giver tæer og fingre, så det var lige en teknik der skulle øves lidt, inden jeg blev tilfreds :-)





søndag den 10. januar 2016

Hello there...

... spekulere på om der overhovedet er nogle læsere tilbage her på min blog.

Jeg har jo MEGA længe siden jeg har lavet indlæg her, men nu tror jeg at jeg prøver igen. 
Hvis jeg altså kan huske hvordan jeg gør ;-) 

I dag vil jeg vise jer et projekt jeg har lavet, som har fået meget ros og opmærksomhed. Og jeg er faktisk ret stolt af den. Men jeg ved ikke om jeg laver flere af den, det må tiden vise.
Det jeg skriver om, er denne pung.

Jeg synes den er SÅ fed :-)
Æren kan jeg ikke tage, jeg fik ideen hos Cupcake By Me

Nu skal i høre hvad jeg har gjort. 
Jeg hækler en del dyr med mange små dele, og så bliver der tit en rest på 10-20 cm tilbage når jeg er færdig med at sy en del på.





Dem har jeg så samlet og gemt. Hvis jeg havde en lille bitte rest garn tilbage fra et projekt, måske 1 meter har jeg klippet det i stykker på 10-20 cm. 
Da jeg så langt om længe havde nok, jeg kan hilse og sige at det tog noget tid, så brugte jeg nogle aftener på at sidde og binde alle de små stykker sammen til et nøgle garn.
Jeg bandt dem sammen med råbåndsknob.




Og så var det jo bare i gang med at hækle.
Når der hækles med dette garn skal der hækles med en tynd nål og man skal hele tiden være opmærksom på at knuderne kommer til at ligge på bagsiden af arbejdet.
Bagsiden er alt andet end køn :-)





Denne hæklede pung kræver, pga den meget grimme inderside, foer. 
Det er det jeg synes der er det værste, for det var faktisk ret hyggeligt at sidde og hækle den. Så var det ikke for foret, blev der helt sikkert lavet flere.

Jeg er så vild med det tilfældige farveskift som garnet giver og så er det sjovt at få et produkt ud af det jeg ellers ville have smidt i skraldespanden.



søndag den 14. juni 2015

Mange hobbies og for lidt tid..

... kender i også til det??

Jeg kunne fint bruge 8/10/15... timer mere i døgnet, der er så  mange ting jeg gerne vil nå at lave.

Jeg strikker, hækler, knipler og laver mini Hama perler som de "faste" hobbies. Men nogle gange kan der også godt snige sig noget andet ind, som jeg liiige skal prøve.

Hvad med jer, har i gang i lige så mange forskellige hobbies?

Jeg har stadig ikke fået vist de julegaver jeg fik lavet sidste år, ja, jeg ved godt det er længe siden det var jul :)
Men når jeg nu taler om mange forskellige hobbies kan jeg jo passende lige vise dem, da de alle var i brug da jeg lavede julegaverne :)

Hæklet nøglering. Tanken var et mor hjerte og et børne hjerte.

Strikkede kartoffelvarmere, dog med hæklet hank/dekoration.

Kniplet flacon og tilmed mit aller første knipleprojekt
 
Væg dekoration i Hama mini perler.

onsdag den 10. juni 2015

Elgen Elliot

Jeg fik til opgave at hækle elgen Elliot og han skulle ligne ham her så meget som 
muligt i farverne og tøjet.

Så jeg kom på en lide sjov og kreativ opgave. Jeg havde grund opskriften på elgen, men skulle så frihækle tøjet. Fri hækling har aldrig været min stærke side, men jeg synes faktisk at resultatet blev ganske godt.
Her kan i selv bedømme.


Han er en større opgave at lave da der er mange detaljer og så måler han ca. 40 cm i højden.

Grund opskriften som er brugt er denne her.



søndag den 7. juni 2015

Mosters lille (store) guldklump.

Så er jeg her igen, det er længe siden sidst, men jeg vil lige vise jer/prale lidt med min lille nevø.

Så advarsel: Baby/nevø indlæg 

For 6½ måned siden fortalte jeg glædestrålende om at jeg var blevet moster, det kan du læse om her, og ikke mindst se billeder at den lille dreng. 

Nu er han jo overhovedet ikke lille mere og han kan bare så meget. 
Her er han, min guldklump :)

Noah 6 måneder

 Det går bare så stærkt med hans udvikling. Han er nu lige knap 7 måneder,
Jeg ser ham flere gange i ugen og stort set hver gang jeg ser ham så har han lært noget nyt. En ny lyd eller en ny bevægelse.
Og jeg skal da lige love for at mosters "lyd-evner" er kommet på prøve. Han kan altså sige lyde, jeg ikke kan få min mund til at sige :)

Mor og søn

Jeg har siden han blev født været en stor del af hans liv og nyder ham rigtig meget. Sikke mange smil og gode oplevelser jeg får.
(Men jeg nyder også nogle gange at kunne aflevere ham igen ;) )

Noah og mig
Han er generelt en meget smilende, tillidsfuld og glad dreng. 
Meeen, det kan altså også blive for meget. Her synes han at mor og moster er meget dumme, og så griner vi tilmed bare af ham :)
(det er nu nok mig, der skal have den største skyld, jeg tørrede hans mund da han havde spist)

Lad mig så være !!!!
En godt portion stædighed og vilje har han også, så han skal nok sige fra når der er noget han absolut ikke gider :)

Men, men, men en så dejlig dreng og jeg er stadig en total stolt moster :)





torsdag den 21. maj 2015

Tiden flyver..

Tiden flyver bare af sted for mig, men på den gode måde.

Selvom jeg har travlt, så får jeg stadig lavet noget kreativt.
Jeg er en anelse bedre til at få det jeg laver lagt op på min side på facebook, så den kunne du tage et kig på, hvis du har lyst :)


Tanja's Verden


 
 

lørdag den 4. april 2015

Hæklet tørklæde og pulsvarmere.

Da jeg jo valgte at holde blogpause de første par måneder af 2015, så er der en del julegaver og ting jeg har fået lavet i den periode, i slet ikke har fået at se endnu.
Så de ting vil, noget forsinket, blive vist i fremtiden på bloggen.

For længe, længe siden, kan ikke huske om det er 2 eller 3 år siden, købte jeg noget rigtig lækket lace garn. Jeg har gerne ville lave et eller andet til mig selv af det, men kunne bare ikke finde ud af hvad det skulle være.
Pludselig var ideen der. Et hæklet tørklæde. 
Samme model som jeg tidligere har hæklet til mig selv, men det gamle tørklæde har jeg bare været SÅ glad for.


Jeg ville rigtig gerne have pulsvarmere til, men der var ikke garn nok til begge dele. Så jeg var ude og købe noget garn som jeg synes passede til. Pulsvarmerne blev lavet i det købte garn, men pyntet med det garn tørklædet blev lavet i, så der blev en sammenhæng mellem de to ting.
Jeg synes faktisk det lykkes ret godt :)

Sættet har allerede været rigtig meget i brug, jeg er super glad for det.

Tørklædet er bare lavet ud fra en mønster idé.
Pulsvarmerne er der en opskrift på i en af Sidsel Sangild's bøger.


onsdag den 1. april 2015

Hæklede frøer.

Jeg har tidligere på året hæklet disse super søde frøer.

Opskriften på dem kan du købe her hos Strikkefåret.
Opskriften er så dejlig nem at følge, med mange billeder og god forklaring.

Lige en opdatering på håndleddet også.
Det går bedre, jeg har stadig smerter i den, men kan nu begynde at hækle igen. Ikke for lang tid af gangen, men det er så dejligt at kunne få startet op igen, omend det går langsomt :)





søndag den 22. marts 2015

Camomille af Isager..

Selvom jeg nu intet kan lave, pga at armen er endt i gibs, så har jeg fået lavet en del tidligere, som jeg slet ikke har fået vist jer endnu.

Jeg er temmelig kuldeskær, så jeg manglede et sjal til lige at kunne tage over skudrene, når jeg frøs for meget. 
Jeg så Camomille sjalet og besluttede hurtigt at det var det jeg skulle strikke. 


Sjalet måler ca 60 x 200 cm, så godt stort og jeg kan binde det rundt om kroppen så jeg ikke har enderne hængende f.eks. ned i maden og har begge hænder fri.

Jeg er blevet rigtig glad for det, så det kan godt være der skal strikkes endnu et, på et tidspunkt.


søndag den 15. marts 2015

Lidt blandet landhandel..

Først vi jeg sige tusind, tusind tak for alle de dejlige kommentarar jeg fik på mit forrige indlæg, de varmer utrolig meget og giver lyst til at blogge igen. Det er jo rigtig dejligt at vide at i er derude og følger med her hos mig :)

Lige for tiden ser min situation sådan her ud :(
Virkelig frustrerende, og nu har det stået på i knapt to uger. Og desværre har jeg oplevet forværring de sidste dage :(
Jeg har fået håndleddet i klemme og forstuvet det ret grundigt.
Så lige nu er der ingen hækling eller strik og det er ved at drive mig til vanvid. Lige pludselig har jeg opdaget hvor stor en del af min hverdag det er. Jeg vidste det på en måde godt, men jeg vidste ikke at det gav mig så meget ro at have håndarbejde i hænderne. Jeg har så svært ved at finde ud af hvad jeg skal gøre ved mig selv når jeg skal slappe af i sofaen.

Noget positivt kan jeg dog sige om det. Det er heldigvis venstre hånd og jeg er højrehåndet.
Så det som man kan klare med en hånd, kan jeg lave. 
Derfor er der blev lavet påske pynt af Hama perler de sidste dage :)







mandag den 9. marts 2015

Skal - skal ikke??

Nu er det godt to måneder siden jeg besluttede mig for at holde en blog pause. Jeg havde lidt svært ved at tage den beslutning, men da den var taget og indlægget skrevet, kunne jeg mærke det var en stor lettelse. Så uden tvivl den rigtige beslutning.

Den første måneds tid tænkte jeg ikke ret meget på bloggen, nød bare ikke at føle det pres som jeg havde følt tidligere.
Men efterhånden begyndte spørgsmålet, skal-skal ikke, at melde sig. Jeg har tænkt rigtig mange tanker om hvad jeg vil med bloggen.

  • Skal jeg fortsætte med at blogge?
  • For hvis skyld er det jeg blogger?
  • Hvis forventninger til bloggen, er det jeg har en idé om jeg skal leve op til?
  • Hvad giver det mig at blogge?
  • Osv....

Jeg har i tiden hvor jeg har holdt pause fra bloggen læst med på mange andre blogs, men har valgt ikke at kommentere ret tit. 
I går kommenterede jeg et par steder og en lille søde kommentar om at det var dejligt jeg var tilbage har fået mig til tastaturet nu.
Det har en betydning at jeg er "savnet" af andre, selvom det "kun" er i blogland. Det giver mig lyst til at vende tilbage igen, for nogen lægger jo mærke til det jeg gør/skriver/viser. 
( Så tusind tak Tove, du ved nok ikke du har gjort den forskel )

Billedet er lånt her.

I de sidste par måneder inden jeg valgte at holde blog pausen var det virkelig en pestilens for mig at blogge, men jeg synes jo jeg "burde" når jeg nu havde bloggen.
Men jeg har besluttet at det skal være sjovt, rart og hyggeligt at blogge. Og det skal være for min egen skyld jeg gør det. Så er det jo blot en STOR sidegevinst når der kommer en kommentar, jeg kan inspirere folk eller gøre dem glade.
Men jeg er nået til den konklusion at hvis jeg ikke blogger med hjertet så smitter det af på indholdet og så bliver det kedeligt og uvedkommende at læse. 

En ting mere som også har vejet tungt for at fortsætte med at blogge er at jeg virkelig har savnet et sted at fortælle om de ting jeg laver og vise dem. Men også et sted bare at kunne skrive om alt det jeg lige har lyst til, når jeg har lyst til det.

Jeg har det i mig at være ret perfektionistisk og jeg er ikke ret god til at gøre tingene halvt, derfor er det bestemt mine egne forventning til min præstation på bloggen, som har været med til at gøre det så træls for mig at blogge.
Det med forventningerne er den del jeg skal arbejde mest med hvis det skal lykkes mig at bevare glæden ved at blogge. Så jeg vil ihærdigt prøve kun at blogge når jeg har lyst til det og ikke fordi jeg synes at det nu er længe siden jeg sidst har lavet et indlæg og burde gøre det.
Jeg ved at jo flere indlæg man laver jo større er sandsynligheden for at få besøg og læsere til bloggen. Jeg er rigtig glad for både besøg og mine læsere, men at kæmpe for at få flere og leve op til de høje krav jeg havde, giver ikke glæde. 
 Så i fremtiden vil der kunne gå lang tid imellem mine indlæg, men det kunne jo også være at friheden til kun at blogge når jeg har lyst, giver større lyst til at blogge. 

Det er dejligt at være tilbage, nu håber jeg bare at nogle af mine dejlige læsere har hold 
ved, på trods af pausen :)




lørdag den 3. januar 2015

Blogpause..

... er hvad jeg har brug for at holde en periode.

Billede lånt her.

 Det sidste stykke tid har jeg ikke haft den store lyst til at blogge og håbede at lysten kom tilbage. 
Det er den desværre ikke kommet endnu. Så derfor har jeg valgt at holde en blog pause en periode. 
Jeg håber at I alle mine dejlige læsere, hænger ved i denne lille pause. 



fredag den 26. december 2014

Rigtig glædelig jul...

... til alle mine dejlige læsere. 
Om end det er lidt forsinket, julen kom før jeg var helt færdig til det i år, sådan kan det jo gå :)

Jeg er rigtig glad for at I er så mange der har lyst til at følge med her og ikke mindst kommentere mine indlæg, det er så dejligt at høre hvad i mener.

Jeg håber at I stadig har lyst til at følge med, selvom det jo er tydeligt at jeg har ændret/udvidet indholdet på bloggen. Blot her i 2014 er der kommet mini Hama perler, knipling og ikke mindst mosters lille dreng på programmet. 
Derfor er jeg fuld klar over at jeg måske mister nogle læsere på den konto, men håber så der kommer nye til. 

Ærgerligt at miste læsere, men jeg ser det som en god og positiv udvikling for mig, at der sker forandring på bloggen.

Til jer som måske har mistet interessen, hvis i stadig læser lidt med, vil jeg takke fordi i har bidraget med kommentarer til bloggen. 

Jeg vil lige vise jer et par billeder af Noah. Jeg har holdt jul sammen med ham, hans mor, min mor og papfar og tre hunde. 
 Bedsteforældrene har virkelig nydt at have barnebarnet hjemme, nogle gange har de næsten kæmpet om hvem der skulle holde ham. Det er så dejligt at se at de gerne vil ham. 

Bedste spiser julemiddag med Noah på skødet :)

 Julen er meget hård. Noah sover rigtig godt og den lille hund (en hvalp på 4 måneder ) er også 
blevet træt. 
Men det er den store hund, den ved pilen, også :)
De kunne alle tre godt holde til at sove sammen på sofaen.

Til slut, endnu engang glædelig jul og en rigtig godt nytår til jer alle.

torsdag den 18. december 2014

Børne billedramme.

Jeg har endnu engang haft gang i hama perlerne, denne gang er det blevet til pynt på en ramme. 
Rammen så jeg en version på nettet og tænkte at den kunne være perfekt til veninden, til billede af hendes lille søn :)

 Jeg undskylder for det knap så gode billede, men man kan vist godt få et indtryk af rammen.
Rammen passer bare så godt til de dejlige baby billeder, synes jeg :)





tirsdag den 16. december 2014

Gode råd..

.. findes der mange af.
Men dem jeg vil fortælle om er, så vidt jeg ved, en gammel sønderjysk jule småkage.
Hvis nogen ved mere end mig om dem høre jeg det gerne :)


Men grunden til at jeg vil fortælle om dem er at jeg har bagt dem i en sukkerfri version i år. Tit synes jeg at sukkerfri småkager ikke smager så godt. 
Men de her gode råd er super gode og tilmed meget nemme at lave.
De kræver dog et gode råd jern. 

Opskriften får i lige her hvis i skulle være blevet fristet.

Ingredienser til sukkerfri version:

500 g hvedemel
150 g perfect fit
100 g margarine
 2 tsk kardemomme
 3 æg

Ingredienser til almindelig version:

500 g hvedemel
250 g sukker
250 g margarine
2 tsk kardemomme
3 æg

Fremgangsmåde:

Sukker/perfect fit og margarine røres sammen, æg og kardemomme tilsættes.
Melet røres i lidt af gangen
Dejen trilles til valnødde store kugler.
Bagea i ca 2 min, til de er gyldne, i gode råd jernet.






mandag den 15. december 2014

Igangværende projekter..

Her midt i juletravlheden får jeg stadig tid til at være kreativ, men grunden til der ikke bliver vist så meget strik/hækling på bloggen er at jeg har gang i et par større projekter og for en gang skyld er de faktisk til mig selv :)

Her er sjalet Camomille af Isager.
Jeg har vist det tidligere, men er kommet lidt længere. Jeg er nu i gang med at strikke kanten/borten på. Det tager tid, da der er rigtig mange masker. Men kanten sætter lige prikken over i'et på sjalet, så det er tiden værd :)
Jeg håber på at kunne blive færdig med den senest i julen. 

Det andet projekt er et hæklet halstørklæde.
Ikke noget specielt, men jeg har et halstørklæde i samme mønster og det er jeg bare så glad for. Derfor besluttede jeg at hækle et mere. 
Planen er at der skal hækles et par håndledsvarmere, der passer til halstørklædet, engang :)









lørdag den 13. december 2014

Hama sne"par"..

Den anden adventsgave til veninden blev det her søde sne"par".


Jeg er med i en gruppe på facebook hvor jeg så dette par. Jeg kunne ikke stå for dem, så de skulle laves til veninden :)

Når jeg laver perleting til ophæng, som skal bruges til gave, sætter jeg altid lærertyggegummi på så det er klar til at hænge op, når modtageren får den.
Det er ikke alle der lige ligger inde med lærertyggegummi og så er der jo en sandsynlighed for at det man giver ikke kommer op og hænge af den grund at det kan være lidt besværligt at få gjort.

Da sne"parret" her var færdigt ville jeg jo gøre det klar og få det pakket ind. Men jeg kunne bare ikke finde mit lærertyggegummi. Jeg ledte højt og lavt og alle steder. Jeg fandt det ikke og det er endnu ikke dukket op. 
Godt at Bilka har det i deres udvalg, så de kunne blive pakket ind :)




onsdag den 10. december 2014

Hæklede grydelapper..

Jeg er på adventsgaver med veninden, så jeg måtte jo til at tænke over hvad hun skulle have. Vi forsøger at give hjemmelavede gaver, hvis det kan lade sig gøre.

Et af de tidligere år hæklede jeg grydelapper til hende og i år sagde hun at hun godt kunne tænke sig et par mere, så det var jo meget nærliggende.

 Opskriften er fra Stof og Stil.

 

mandag den 8. december 2014

Årets juledekorationer...

Traditionen tro har vi også i år lavet juledekorationer.
De blev lavet i slutningen af november, men jeg har haft ret meget at se til og derfor bliver de først vist nu.

Jeg vil nøjes med at vise de to pæneste :)

Årets advents"krans".
Jeg synes det er så synd at den kun skal i brug om søndagen, så her er den også tændt i hverdagene.
Det er så hyggeligt med stearinlys i denne her mørke tid.

Kalenderlys dekorationen.
Jeg køber ofte de tykke kalenderlys fordi jeg synes de er pænere end de tynde, men jeg synes altid jeg har svært ved at følge med til at få det brændt ned. Så det sker at det sidste bliver brændt mellem jul og nytår :)

Kan i følge med til at brænde jeres kalenderlys ned???



fredag den 28. november 2014

Puslebords pynt..

I skal da lige se det puslebords pynt jeg har lavet til mosters lille dreng.


Som i jo så kan se skal han hedde Noah. Det vidste vi allerede inden han blev født og han kunne heller ikke have heddet andet :)

Denne lidt mindre Peter plys hænger også ved puslebordet og Noah er alle begyndt at kigge efter den. 
Den er åbenbart mere spændende end pynten på den anden væg, men mon ikke det andet også bliver spændende at kigge på engang :)