mandag den 17. november 2014

Så blev jeg moster :)

Torsdag d. 13 november kl 5.58 blev jeg moster.


Her er han så, ca 2 timer gammel.
Fødslen gik meget stærkt, så jordmoderen og sygeplejersken fik meget travlt lige pludselig. Derfor var den eneste hue der var i nærheden, en lille lyserød en :) 
Da han blev født kom der en hånd ud sammen med hovedet, så min veninde (K) bristede meget under fødslen. Hun var derfor nødt til lige efter fødslen at komme på en operationsstue for at blive syet.
Det tog en times tid og i den tid fik jeg lov at sidde med det lille vidunder, på brystet af mig. 

Fordi K var blevet syet så meget blev de/vi indlagt. 
Jeg blev indlagt sammen med dem. 
K havde rigtig, rigtig ondt første dag, så jeg hjalp meget til, med både den lille og hente mad, tøj, bleer osv. 

Det var jo ikke planen vi skulle indlægges, men bare hjem bagefter, så vi var alle lidt forvirrede over at det endte sådan. Men da vi lige havde sunket det lidt og især her bagefter var det godt vi blev indlagt.
Ikke fordi der opstod nogen komplikationer, men fordi K havde lidt svært ved amningen, da
Noah har et ret heftigt temperament, hvis han ikke får noget at spise NU, så køre han helt op i det røde felt og så kan man ikke få ham til at spise. 
De første 1½ døgn var ikke så sjove hvad det angår, herefter begyndte det at gå godt med amningen.


Billedet her er fra første nat, hvor vi langt om længe efter 4 timer og 5 besøg af sygeplejersken fik Noah til at falde til ro med en sut. 
Denne her nat kunne vi godt blive enige om, at børn burde være født med en brugsanvisning :)

Efter godt 2 døgn kom vi hjem. Jeg tog med dem hjem og var hos dem et døgns tid. 
For lige at hjælpe dem lidt tilrette og så være service-fe :)

Det har været en kæmpe stor oplevelse for mig at følge K og Noah under tilblivelsen, graviditeten, fødslen og især her bagefter. 
Som jeg har skrevet tidligere så er han jo slet ikke min, men jeg føler mig meget tæt knyttet til ham. Kærlighed fik lige pludselig en anden dimission da han kom til verden. 

I går da jeg tog hjem var tanken om at jeg ikke skulle se Noah hele tiden, meget underlig.
Så K lovede at sende "dagens billede" så jeg ikke ender med at få alt for mange abstinenser :)

   Så her er dagens billede :)

Tak til dig der læste til vejs ende i dette indlæg..


 


12 kommentarer:

  1. Hjertelig tillykke med ham <3 Hvor er han dog dejlig <3

    SvarSlet
  2. Hvor er han sød at se på, lille guldklump.
    Tillykke med ham.

    SvarSlet
  3. Tillykke hvor ser han lækker ud :-)

    SvarSlet
  4. Tillykke med det lille vidunder - du bliver en fantastisk moster ;)

    SvarSlet
  5. Du verden, så skjønn... hvilket mirakel...

    Mine gratulasjoner, til dere alle!

    *god hilsen*

    SvarSlet
  6. Åh, sikke en lille lækkerlas :o)

    SvarSlet
  7. Tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer :)

    SvarSlet
  8. Tillykke med den lille smuksak moster. I har mange skønne oplevelser forude. Nyd det. De kære børn bliver hurtigt store

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Tove. Ja, jeg synes allerede han vokser så stærkt. Jeg kan allerede se en stor forskel fra han blev født :)

      Slet
  9. Kæmpekæmpe tillykke med titlen, så skøn og fin!

    - Anne

    SvarSlet

Jeg elsker at få kommentarer fra jer og læser dem ALLE med stor glæde :)
Jeg forsøger at svare på alle kommentarer, men nogle gange kan der måske godt gå lidt tid inden det sker :)